Vandreture i Grønland - Tasermiut
Vandreture i Grønland - Tasermiut
Guiden Karta er opvokset i dette område og viser, hvordan man færdes i Tasermiut på traditionel grønlandsk vis - en vandretur på grønlandsk maner. Tasermiut i Sydgrønland ligger placeret på National Geografics top 10 liste og siges at være et af verdens smukkeste naturområder. De ærefrygtindgydende lodrette klippevægge og frodige dale med elve, der er spækket med fede fjeldørreder, er enestående og bliver også kaldt for Grønlands Patagonien. Fang din egen aftensmad, og lær hvilke planter du kan spise.
Bådturen på vejen ind til den fantastiske Sermeq-gletsjer, der møder havet i bunden af Tasermiutfjorden med sin 1400 m meget stejle iskant, er en oplevelse i særklasse. Hele ruten strækker sig gennem øde vildmark, og først ved turens slutning møder vi civilisationen igen i den lille fangerbygd Tasiusaq. Steder som Qinnguadalen og Klosterdalen er oplagte mål for fiskeri efter fjeldørred i 2-4 kg klassen. Efter nogle dage i ødemarken lægges bevidstheden om hverdagen derhjemme bag os, og en ny hverdag viser sig ved at være i vildmarken på dens præmisser.
Kulturhistorisk set befinder vi os i Erik den Rødes land, som omkring år 1000 var bosat af 3000 nordboere. 500 år senere forsvandt de, og det er stadig en gåde, hvor de blev af. Nogle mener, de udvandrede pga. klimaforandringer og ruinerne ligger stadig spredt ud over hele Sydgrønland.
Du behøver ike være ekspert for at kunne deltage i denne tur af verdensklasse, men sværhedsgraden er høj. Derfor er det en forudsætningen at du er i god form og har prøvet at vandre før. Turen gennemføres så smidigt som muligt på vildmarkens præmisser.
Vandreture i Grønland - Pris
Inklusiv: Guide, bådtransport, mad og telte mv.
Vandring i Tasermuit den 16. August - 26. August – 2012. Pris 12.850 DKK
Du får assistance med flybilletter hos Airgreenland og Icelandair - Book idag.
I Grønland er det altid en god ide at have et par ekstra dage i begge ender af turen, så der er mulighed for at tilpasse sig efter vejret. Det giver muligheden for at opleve mere af Grønland.
Bådture - se mere om bådeturene i menuen: De varme kilder - Indlandsisen - Hvalsey - Igaliku.
Praktiske oplysninger
Forudsætningen for deltagelse er, at du er i god form og har prøvet at vandre før. Sværhedsgraden er høj og klimaet kan være barsk, selv om sommeren. Du medbringer kun dit eget personlige udstyr. Vi overnatter i ekspeditionstelte, der er helt igennem vandtætte og bliver stående i al slags vejr.
Turen gennemføres først og fremmest på vildmarkens præmisser og samtidigt så bekvemt og smidigt som muligt. Der tages hånd om tingene på en måde, så du kan føle dig hjemme i vildmarken.
Rejse i Grønland
I Grønland er det altid en god ide at have et par ekstra dage i begge ender af turen, så der er mulighed for at tilpasse sig efter vejret. Det giver muligheden for at opleve mere af Grønland.
Hvis I vil opleve mere af Sydgrønland før eller efter turen, kontakter I os efter tilmelding. Så hjælper vi jer gerne med, at arrangerer en skræddersyet rundtur her i Sydgrønland. Hernede findes ud over nordboruiner og bygder f.eks. varme kilder, man kan bade i med 38 grader varmt vand lige ud til fjordens isbjerge.
Indkvartering:
På lejrpladserne forsøger vi at gøre vores primitive dage i vildmarken så behagelige som muligt, og vi overnatter i 2-3 personers ekspeditions telte. En overnatning på vandrehjem i Nanortalik.
Forplejning:
Maden i vildmarken er inkluderet. Vi tilbereder den sammen i det fri, af medbragte og hovedsageligt tørrede råvare, som vi supplerer med indsamlede bær, urter og rørsvampe samt friske fisk. Maden i Nanortalik den sidste dag er inklusiv.
Udstyr:
Vejret i Grønland kan variere meget. Selvom vi normalt har flot vejr om sommeren, er det ikke unormalt, at det kan skifte fra hedebølge til kulde og vådt på få timer. Det er vigtigt at have tøj med til enhver situation. Du skal også have et par vandrestøvler og det er bedst de er gået til inden turen. Husk at du skal bære alt dit personlige udstyr plus din del af provianten og telte og andet lejrudstyr. Tag endelig ikke for meget med, dit personlige udstyr skal helst kunne være i en 35-40 liters rygsæk. Tag i stedet lidt sæbe med til at vaske sokker og t-shirts fra dag til dag. Se turpakkelisten du får ved tilmelding.
Personlige udgifter, penge og valuta:
Du skal selv dække eventuelle måltider og øvrige personlige udgifter på returrejsen til Grønland. Du skal ikke regne med at kunne bruge kreditkort og i stedet bør du medbringe kontanter i dansk valuta.
Bagage:
Du skal selv bære det personlige og fællesudstyr du har brug for på turen. Din øvrige bagage kan godt blive opbevaret i Nanortalik, mens vi er væk. Hvis du ønsker det bør du medbringe en mindre rygsæk/taske til at opbevare det i. Bemærk at vi ikke kan tage ansvar for din bagage.
Forsikring:
Du skal selv tegne en forsikring, som dækker for vandring i Grønland. Din forsikring skal inkluderer redning med helikopter.
Flyforbindelser:
Iceland Air: Internationale forbindelse til Reykjavik lufthavn for Grønlandsfly. International flyforbindelser Reykjavik / Island - Narsassuaq / Greenland - Reykjavik Iceland.
Airgreenland: International lufthavn til København for Grønlandsfly. Internationale fly-forbindelser København - Narsarsuaq - Qaqortoq - Nanortalik - Qaqortoq - Narsarsuaq - København.
Rejse i Grønland:
I tilfælde af storm eller storis ydes der ingen kompensation (Force majeur) Bådtransfers udsættes ved vindstyrker over 12 m/s. I Grønland er det altid en god ide at have et par ekstra dage i begge ender af turen, så der er mulighed for at tilpasse sig efter vejret. Det giver muligheden for at opleve mere af Grønland. Hernede findes ud over nordboruiner og bygder f.eks. varme kilder, man kan bade i med 38 grader varmt vand lige ud til fjordens isbjerge.
Vejret:
Vejret i området lige nu
Inkluderet:
- Bådtransport retur Tasermiutfjorden
- Erfaren Grønlandsk guide
- Personligt udstyr i lejren
- 8 overnatninger i vildmarken
- 1 overnatninger på Nanortalik vandrehjem
- Fiskelicens
- Alle måltider i vildmarken og aftensmad i Ritsem sidste aften
- Vi giver dig via mail en turinformationspakke med vildmarksråd og udstyrsliste. Vi anbefaler du læser materialet grundigt igennem
- Moms, særordning for rejsebureauer
- Produktansvarsforsikring
Ikke inkluderet:
- Returrejsen til Nanortalik, vi hjælper dig gerne med booking
- Rejseforsikring
- Afbestillingsforsikring
- Forplejning udover den nævnte
- Personlige udgifter
- Alt ikke beskrevet under ”Inkluderet”
Dag til dag program
Dag 1.
Fly og helikopter fra København til Nanortalik. I Nanortalik samles gruppen ved ankomst, vi forbereder turen og overnatter på byens vandrehjem.
Dag 2.
Bådturen på vejen ind til den fantastiske Sermeq-gletsjer, der møder havet i bunden af Tasermiutfjorden med sin 1400 m meget stejle iskant, er en oplevelse i særklasse. Vi sættes af ved elven i Klosterdalen, hvor vi slår lejr for natten, fanger aftensmaden og går på opdagelse efter resterne af klosteret fra Erik den Rødes tid.
Dag 3.
Turen foregår på en af de mest spektakulære ikke markerede ”vandreruter” i verden. Alpine klippevægge, indlandsisens gletsjertunger, brede elve, ørne, arktiske blomster, og de sydgrønlandske træer på slutningen af ruten i Qinnguadalen. Ruten starter ved udmundingen af Uiluiit Kuua elven, og fortsætter forbi Ketil op gennem Klosterdalens frodige landskab i dette majestætiske bjergterræn. Undervejs samler og fanger vi selv en del af maden og får også et indblik i hvilke planter, der kan spises. I Grønland fisker man traditionelt fjeldørrederne med hænderne eller med en slyngline. På ruten findes en høj bestand af fjeldørred, der bidder på hvad som helst. Overnatning i 2-3 personers ekspeditionstelte.
Dag 4 fortsætter vi op gennem Tupaassat og ned til Kangikitsoqfjorden. Hver dag fanger og samler vi en stor del af maden. Tiden tilbringes med alt, der hører sig vildmarkslivet til, og de fælles oplevelser skaber stærke venskaber. Når vi kommer frem, slår vi lejr og laver aftensmaden sammen, hygger os og taler om turens oplevelser. Provianten består af lækre tørrede råvarer, der suppleres med bær, urter, svampe og fisk.
Dag 5-8 Spcielt for denne Grønlandsfærd kan nævnes, at der i Qinnquadalen vokser træer på op til 5 m højde. Bål til friske fisk og hygge på en del af turen er en sjælden luksus i Grønland. Vi vandrer op til og ned igennem Qinnguadalens storslåede frodige landskab. Terrænet er også her svært fremkommeligt og i uberørt natur. Vi fortsætter langs bækken med pauser til at nyde naturen, hygge eller fiske. Om aftenen fisker vi fjeldørreder eller går på fotosafari. Tilbage ved bålet hygger vi os med en varm kop kakaokaffe.
Dag 9 kommer vi ned til Saputit, hvor vi bliver hentet og sejlet tilbage til Nanortalik.
Dag 10 slapper vi af i Nanortalik by. Om aftenen spiser vi sammen på vandrehjemmet.
Dag 11.
Afrejsedag med helikopter og fly tilbage til København.
Medbring godt humør.
Vent venligst imens GoogleMaps hentes....
Bookingformular:


