Trekking i Lapland
Trekking i Lapland
4 dages trekking kurser - ture i Padjelanta med guide
Med helikopter til områder langt fra civilisationen. En relativ kort 4 dages vandretur-kursus, der for os at se byder på noget nær det bedste trekking i Lapland. Det er en kæmpe oplevelse at være midt i et af Laplands smukkeste områder. Ud over ørne, rensdyr, polarræv og fugle, findes der menneskesky bjørne, los og jærv i området. Er vi heldige ser vi dem på lang afstand, så tag en stærk zoom med. De arktiske blomster og farverige fjeldørreder stråler som juveler i kontrast til det arktiske bjerglandskab.
Først på sommeren er der midnatssol, og sidst på sommeren danser nordlyset. Der lægges vægt på, at alle får oplevelsen af at føle sig hjemme i vildmarken. Bålmaden tilberedes under den arktiske himmel, og vi tilbringer tiden med alt, hvad der hører sig vildmarkslivet til. Provianten består hovedsageligt af lækre tørrede råvarer, som suppleres med bær, spiselige urter, svampe og de fisk vi selv fanger.
Vi forsøger at gøre vores primitive dage i vildmarken så behagelige som muligt, og vi overnatter i lavvu med åbent ildsted, hvor man kan sidde og stå oprejst. Der er også mulighed for overnatning i mere private 2-3 personers ekspeditionstelte.
Dagsdistancerne er korte, så der er tid til at få det hele med, at fange aftensmaden, plukke bær, fotosafari eller bare nyde den storslåede vildmark.
Trekking i Lapland - pris
Af os kan du låne rygsæk og telt, så du ikke behøver at investere i dyrt udstyr, før du ved om vandring er noget for dig.
Pris. 6700 DKK.
Dato. 9. – 12. juli. Trekking i Lapland.
Du får assistance med flybilletter - book idag.
Praktiske oplysninger:
Ingen vildmarkserfaring er nødvendig, men vi anbefaler at du er i ok form inden trekking turen. Turen gennemføres først og fremmest på vildmarkens præmisser og samtidigt så bekvemt og smidigt som muligt. Der tages hånd om tingene på en måde, så du kan føle dig hjemme i vildmarken.
Guide:
Frank Feldmann se i menuen under profil.
Indkvartering:
På lejrpladserne forsøger vi at gøre vores primitive dage i vildmarken så behagelige som muligt, og vi overnatter i Lavvu eller små personlige telte. Sidste nat overnatter vi i hytte.
Forplejning:
Maden i vildmarken er inkluderet. Vi tilbereder den sammen i det fri, af medbragte og hovedsageligt tørrede råvare, som vi supplerer med indsamlede bær, urter og rørsvampe samt friske fisk.
Udstyr:
Vejret i Lapland kan variere meget. Selvom vi normalt har flot vejr om sommeren, er det ikke unormalt, at det kan skifte fra hedebølge til kulde og vådt på få timer. Det er vigtigt at have tøj med til enhver situation. Du skal have et par vandrestøvler og det er bedst de er gået til inden turen. Husk at du skal bære alt dit personlige udstyr plus din del af provianten og telte og andet lejrudstyr. Tag endelig ikke for meget med, dit personlige udstyr skal helst kunne være i en 35-40 liters rygsæk. Tag i stedet lidt sæbe med til at vaske sokker og t-shirts fra dag til dag. Se turpakkelisten du får ved tilmelding.
Personlige udgifter, penge og valuta:
Du skal selv dække eventuelle måltider og øvrige personlige udgifter på returrejsen til Lapland. Du skal ikke regne med at kunne bruge kreditkort og i stedet bør du medbringe kontanter i svensk valuta.
Bagage:
Du skal selv bære det personlige og fællesudstyr du har brug for på turen. Din øvrige bagage kan godt blive opbevaret, mens vi er væk. Hvis du ønsker det bør du medbringe en mindre rygsæk/taske til at opbevare det i. Bemærk at vi ikke kan tage ansvar for din bagage. Hvis du ikke selv har en rygsæk til selve turen, kan du låne en af os.
Forsikring:
Du skal selv tegne en forsikring, som dækker for vandring i Lapland. Din forsikring skal inkluderer redning med helikopter.
Kort:
Guiden sørger selvfølgelig for at finde vej på turen, men hvis du ønsker at følge dit eget kort undervejs, kan du købe det hos scanmap.dk
Fly:
norweigian.com
travellink.dk/sas
Tog: sj.se
Vejret:
Vejret for området lige nu
Inkluderet:
- 2 Helikopter transfers fra udgangspunkt i Lapland til vildmarken.
- Erfaren guide
- Lån af rygsæk og telt
- 3 overnatninger i vildmarken
- 1 overnatning i hytte
- Fiskelicens og selvguided fiskeri
- Alle måltider i vildmarken og aftensmad med sauna den sidste dag
- Vi giver dig via mail en turinformationspakke med vildmarksråd og udstyrsliste. Vi anbefaler du læser materialet grundigt igennem
- Moms, særordning for rejsebereauer
- Produktansvarsforsikring
Ikke inkluderet:
- Returrejsen til Lapland, vi hjælper dig gerne med booking
- Rejseforsikring
- Afbestillingsforsikring
- Forplejning udover den nævnte
- Personlige udgifter
- Alt ikke beskrevet under ”Inkluderet”
Dag til dag program
Dag 1. Gruppen samles i Ritsem. Vi gennemgår vores personlige udstyr til turen og tager herefter med helikopter ind i fjeldverdenen. Sammen slår vi lejr og overnatter i Lavvu med åbent ildsted, hvor man kan sidde og stå oprejst. Under den arktiske himmel tilbereder vi råvarerne over bål.
Dag 2. På dagens vandring holder vi pauser hvor vi kan nyde den storslåede fjeldverden. Her i midnatssolens land er det lyst døgnet rundt og om aftenen, hvor elgen og andre dyr mest aktive, og vi går på fotosafari eller fiskeri langs den krystalklare elv.
Dag 3. Vi nyder det fantastiske skue, mens vi vandrer langs elven, som har en rig bestand af store fjeldørreder. Vi har god tid til at fiske og slappe af, og sidst på dagen slår vi lejr og laver bålmad. Efter vi har slået mave kalder vildmarken igen, og der er frit slag til fotosafari eller fiskeri. Når vi kommer tilbage til lejren, hygger vi os ved bålet, med noget varmt at drikke.
Dag 4. Vi vandrer det sidste stykke vej på vandresti til stedet, hvor helikopteren henter os.
Efter et tiltrængt bad med en varm sauna afslutter vi turen med et lækkert måltid mad og en god nats søvn i hytte. Næste morgen tager du oplevelserne fra vildmarken med dig hjem.
Medbring godt humør
Vent veligst GoogleMaps loader....
Bookingformular:



